Hvorfor skulle jeg tro på Bibelen?

Hvorfor skulle jeg tro på Bibelen? Svar



Bibelen fremsætter påstande om skabelsen af ​​universet, naturen af ​​den Gud, der skabte universet og hersker over det, og menneskehedens skæbne. Hvis disse påstande er sande, så er Bibelen den vigtigste bog i menneskehedens historie. Hvis Bibelen er sand, så rummer den svarene på livets største spørgsmål: Hvor kom jeg fra? Hvorfor er jeg her? og hvad sker der med mig, når jeg dør? Vigtigheden af ​​Bibelens budskab kræver, at den bliver taget i betragtning, og sandheden af ​​dens budskab er observerbar, testbar og i stand til at modstå granskning.






Bibelens forfattere hævder, at Bibelen er Guds ord. Apostlen Paulus skriver, at hele Skriften er indåndet af Gud (2 Tim 3:16). Det vil sige, at alle de ord, der er optegnet i den oprindelige skrift af Skriften, stammede fra Guds mund, før de nogensinde nåede de bibelske forfatteres sind og penne. Apostlen Peter skriver også, at profeti aldrig havde sit udspring i den menneskelige vilje, men profeter, selvom de var mennesker, talte fra Gud, da de blev båret med af Helligånden (2 Peter 1:21). Den medbragte sætning indikerer et sejl, der drives frem af vinden. Det vil sige, at skrivningen af ​​Skriften blev ledet af Helligånden. Bibelen stammer ikke fra mennesket og er derfor et produkt af Gud og bærer Guds autoritet.



På dette tidspunkt er det vigtigt ikke at lade cirkulære ræsonnementer blive begrundelsen for at tro på Bibelen. Vi kan ikke sige, at man skal tro på Bibelen, blot fordi Bibelen siger, at den skal troes. Hvis Bibelens sandhedspåstande imidlertid bliver fundet sande, når det er muligt at teste deres sandhed eller bevises sande under historisk og videnskabelig opdagelse, så er de interne påstande om Bibelens egen troværdighed mere overbevisende. Den interne evidens arbejder sammen med den ydre.





De interne beviser for Skriftens sandhed giver mange overbevisende argumenter for, hvorfor man bør tro på Bibelen. For det første adskiller Bibelens unikke budskab den fra andre religiøse tekster. Bibelen lærer for eksempel, at menneskeheden i sagens natur er ond og fortjener evig død. Hvis mennesket var ansvarligt for indholdet af Bibelen, ville menneskesynet ikke være så mørkt – vi har en tendens til at få os selv til at se godt ud. Bibelen lærer også, at mennesker ikke kan gøre noget af sig selv for at afhjælpe deres naturlige tilstand. Dette strider også imod menneskelig stolthed.



Enheden i det bibelske budskab er yderligere grund til, hvorfor man bør tro på Bibelen. Bibelen blev skrevet over en periode på cirka 1.550 år med mindst 40 menneskelige forfattere, hvoraf de fleste ikke kendte hinanden og havde forskellige baggrunde (konge, fisker, skatteopkræver, hyrde osv.). Bibelen blev skrevet i forskellige miljøer (ørken, fængsel, kongsgård osv.). Tre forskellige sprog blev brugt til at skrive Bibelen, og på trods af at den dækker kontroversielle emner, bærer den ét harmonisk budskab. Omstændighederne omkring skrivningen af ​​Bibelen ser ud til at garantere dens fejlbarlighed, og alligevel er budskabet fra Første Mosebog til Åbenbaringen uhyggeligt konsekvent.

En anden grund til, at man bør tro på Bibelen, er dens nøjagtighed. Bibelen må ikke forveksles med en videnskabelig lærebog, men det betyder ikke, at Bibelen ikke taler om emner, der er videnskabelige. Vandets kredsløb blev beskrevet i Bibelen århundreder før det var en videnskabelig opdagelse. I nogle tilfælde har videnskaben og Bibelen syntes at være i modstrid med hinanden. Men når videnskaben har gjort fremskridt, har de videnskabelige teorier vist sig at være forkerte, og Bibelen har vist sig at være rigtig. For eksempel plejede det at være almindelig medicinsk praksis at bløde patienter som en kur mod sygdom. Mange mennesker døde på grund af for stort blodtab. Nu ved læger, at blodudslip som en kur mod de fleste sygdomme er kontraproduktivt. Bibelen har altid lært, at en skabnings liv er i blodet (3 Mos 17:11).

Bibelens sandhedspåstande om verdenshistorien er også blevet underbygget. Skeptikere plejede at kritisere Bibelen for dens omtale af det hetitiske folk (f.eks. 2 Kongebog 7:6). Manglen på arkæologiske beviser til støtte for eksistensen af ​​en hetitisk kultur blev ofte citeret som en modbevisning mod Skriften. I 1876 opdagede arkæologer imidlertid beviser for den hettitiske nation, og i begyndelsen af ​​det 20. århundrede var den hettitiske nations enorme omfang og dens indflydelse i den antikke verden almindelig kendt.

Bibelens videnskabelige og historiske nøjagtighed er et vigtigt bevis på Bibelens troværdighed, men Bibelen indeholder også opfyldte profetier. Nogle af de bibelske forfattere fremsatte påstande om fremtidige begivenheder århundreder i forvejen. Hvis nogen af ​​de forudsagte begivenheder havde fundet sted, ville det være forbløffende. Men Bibelen indeholder mange, mange profetier. Nogle af forudsigelserne blev opfyldt på kort tid (Abraham og Sara fik en søn, Peter fornægtede Jesus tre gange, Paulus var et vidne for Jesus i Rom, osv.). Andre forudsigelser blev opfyldt hundreder af år senere. De 300 messianske profetier opfyldt af Jesus kunne ikke med rimelighed være blevet opfyldt af én person, medmindre en større magt var involveret. Specifikke profetier som Jesu fødested, aktiviteter, dødsmåde og opstandelse demonstrerer Skriftens overnaturlige nøjagtighed.

Når den bliver sat på prøve, er Bibelen bevist sand på alle områder. Dens sandhed strækker sig også til det åndelige. Det betyder, at når Bibelen siger, at den hetitiske nation eksisterede, så kan vi tro, at der var hetitter, og når Bibelen lærer, at alle har syndet (Rom 3:23), og syndens løn er døden (Rom 6:23), så skal vi også tro på det. Og når Bibelen fortæller os, at Gud viser sin egen kærlighed til os i dette: Mens vi endnu var syndere, døde Kristus for os (Rom 5:8), og for at enhver, der tror på [Jesus], ikke skal fortabes, men have evigt liv ( Johannes 3:16), så kan og bør vi også tro det.



Top