Hvorfor stiller Gud spørgsmål, hvis han er alvidende?

Hvorfor stiller Gud spørgsmål, hvis han er alvidende? Svar



Gud er alvidende - Han ved alt. Vi ser også i Skriften, hvor Gud stiller spørgsmål. I Edens have spørger Gud Adam, hvor han er, og hvad han havde gjort (1. Mosebog 3:9, 11). I himlen spørger han Satan, hvor han har været (Job 1:7). I ørkenen spørger Gud Moses, hvad han holder i sin hånd (2. Mosebog 4:2). I folkemængden på vej til Jarius’ hus spørger Jesus, hvem der rørte ved ham (Mark 5:30). Da Gud var alvidende, kendte Gud allerede svarene på disse spørgsmål. Han kender hjertets hemmeligheder (Salme 44:21). Så hvorfor spørger han?



De spørgsmål Gud stiller tjener altid et formål. Han beder ikke om at få information, da han allerede er i besiddelse af al information; Hans spørgsmål tjener et andet formål, og det formål varierer afhængigt af spørgsmålets kontekst og behovene hos den, som spørgsmålet er rettet til.





Efter at Adam og Eva havde spist den forbudte frugt og skjult sig for Gud, råbte Gud: Hvor er du? (1. Mosebog 3:9). Selvfølgelig kendte Gud Adams fysiske placering; det var ikke meningen med spørgsmålet. Spørgsmålet var designet til at trække Adam ud af skjul. Gud kunne have nærmet sig sin syndige skabelse i vrede med hårde ord om fordømmelse og øjeblikkelig dom, men det gjorde han ikke. I stedet henvendte Gud sig til Adam med et spørgsmål og viste således sin nåde, mildhed og ønske om forsoning.



Når en ung elev underviser i grundlæggende regning, kan en lærer spørge: Hvad er 2 + 2? Læreren spørger ikke om dette, fordi hun ikke kender svaret, men fordi hun ønsker at fokusere elevens tænkning på det aktuelle problem. Da Gud spurgte Adam: Hvor er du? spørgsmålets formål var til dels at fokusere Adam på det problem, han og hans kone var viklet ind i.



Andre spørgsmål om Gud i Skriften kan have andre formål. I Job 38 - 41 stiller Gud ubønhørligt spørgsmålstegn ved Job om alt fra Jobs fravær, da jordens grundvold blev sat (Job 38:4) til Jobs manglende evne til at fiske efter havuhyrer (Job 41:1). Her er det tydeligt, at Gud bruger spørgsmål som et instruktionsværktøj til at understrege sin egen magt og suverænitet.



Guds gentagne spørgsmål til Jonas: Er det rigtigt for dig at være vred? (Jonas 4:4, 9) var designet til at vække selvransagelse fra Jonas' side. Guds spørgsmål til Elias: Hvad laver du her? (1 Kongebog 19:9) påpegede, hvordan Elias forvildede sig fra Guds hensigt med ham. Guds spørgsmål i Esajas' nærhed: Hvem skal jeg sende? Og hvem vil gå efter os? (Esajas 6:8) havde den virkning at tilskynde profeten til at melde sig frivilligt.

Under Jesu tjeneste på jorden stillede han ofte spørgsmål. En god lærer vil bruge strategiske spørgsmål til at lette læringsprocessen, og Jesus var Mesterlæreren. Jesus stillede til tider spørgsmål for at skabe en mulighed for at lære: Hvem siger folk, at jeg er? (Mark 8:27). Eller for at fokusere sine tilhøreres opmærksomhed på noget væsentligt: ​​Hvad står der skrevet i loven? . . . Hvordan læser du det? (Luk 10:26). Eller for at tilskynde til introspektion: Vil du blive rask? (Johannes 5:6). Eller for at skabe dybere tænkning: Hvad er meningen med det, der står skrevet: 'Stenen, bygherrerne forkastede, er blevet hjørnestenen'? (Luk 20:17). Eller for at bringe troen frem i lyset: Hvem rørte ved mig? (Luk 8:45). Eller for at sætte en stor åbenbaring op: Hvorfor græder du? Hvem er det du leder efter? (Johannes 20:15).

Gud er en Fader, der bruger sproget til at undervise i forholdet. Han er en lærer, der bruger spørgsmål til at involvere sine elever, tvinge dem til at tænke og henvise dem til sandheden. Når han stiller et spørgsmål, er det ikke fordi han ikke kender svaret, men fordi han ønsker at vi skal vide det.



Top