Hvorfor krævede Gud dyreofre i Det Gamle Testamente?

Svar



Gud krævede dyreofre for at give en midlertidig dækning af synder og for at varsle Jesu Kristi fuldkomne og fuldstændige offer (3. Mosebog 4:35, 5:10). Dyreofring er et vigtigt tema, der findes i hele Skriften, fordi uden blodudgydelse er der ingen tilgivelse (Hebræerne 9:22). Da Adam og Eva syndede, blev dyr dræbt af Gud for at skaffe tøj til dem (1. Mosebog 3:21). Efter at syndfloden var trukket tilbage, ofrede Noa dyr til Gud (1. Mosebog 8:20-21).



Gud befalede Israels nation at udføre talrige ofre i overensstemmelse med visse procedurer foreskrevet af Gud. Først skulle dyret være pletfrit. For det andet skulle personen, der ofrede, identificere sig med dyret. For det tredje måtte personen, der ofrede dyret, påføre det døden. Når det blev gjort i tro, gav dette offer en midlertidig dækning af synder. Et andet offer, der kræves på forsoningsdagen, beskrevet i 3. Mosebog 16, demonstrerer tilgivelse og fjernelse af synd. Ypperstepræsten skulle tage to geder til syndoffer. En af bukkene blev ofret som et syndoffer for Israels folk (3 Mos 16:15), mens den anden buk blev sluppet ud i ørkenen (3 Mos 16:20-22). Syndofferet gav tilgivelse, mens den anden ged sørgede for at fjerne synden.





Hvorfor ofrer vi så ikke længere dyreofre i dag? Dyreofringer er afsluttet, fordi Jesus Kristus var det ultimative og perfekte offer. Johannes Døberen erkendte dette, da han så Jesus komme for at blive døbt og sagde: Se, Guds lam, som bærer verdens synd! (Johannes 1:29). Du spørger måske dig selv, hvorfor dyr? Hvad gjorde de forkert? Det er pointen - da dyrene ikke gjorde noget forkert, døde de i stedet for den, der ofrede. Jesus Kristus gjorde heller ikke noget forkert, men gav sig villigt til at dø for menneskehedens synder (1 Tim 2:6). Jesus Kristus tog vores synd på sig og døde i vores sted. Som 2 Korintherbrev 5:21 siger, gjorde Gud ham [Jesus], som ikke havde synd, til synd for os, for at vi i ham kunne blive Guds retfærdighed. Gennem tro på, hvad Jesus Kristus udrettede på korset, kan vi modtage tilgivelse.



Sammenfattende blev dyreofre befalet af Gud, så den enkelte kunne opleve syndsforladelse. Dyret fungerede som en erstatning - det vil sige, at dyret døde i stedet for synderen, men kun midlertidigt, hvorfor ofrene skulle ofres igen og igen. Dyreofre er stoppet med Jesus Kristus. Jesus Kristus var den ultimative offererstatning én gang for alle (Hebræerne 7:27) og er nu den eneste mægler mellem Gud og menneskeheden (1 Tim 2:5). Dyreofre varslede Kristi offer på vores vegne. Det eneste grundlag, hvorpå et dyreofre kunne give syndsforladelse, er Kristus, som ville ofre sig selv for vores synder og give den tilgivelse, som dyreofre kun kunne illustrere og foreskygge.