Hvorfor ødelagde Gud også dyr i syndfloden (1. Mosebog 6-8)?
Svar
Gud sendte syndfloden som en dom over menneskehedens ondskab. Men det var ikke kun mennesker, der døde. De fleste af dyrene blev også fejet væk. I Første Mosebog 6:7 står der: Jeg vil udslette mennesker, som jeg har skabt, af landet, mennesker og dyr og himlens kryb og fugle, for jeg er ked af, at jeg har skabt dem. Hvorfor ødelagde Gud dyrelivet i syndfloden, da de ikke var skyldige i synd?
Først skal det bemærkes, at Gud ikke ødelagde
alle dyreliv. To af alle slags urene dyr blev anbragt på arken, og syv af hvert rene dyr (1. Mosebog 7:1-4). Derudover kom havets liv ikke til skade. Ødelæggelsen omfattede landdyr og fugle.
Gud havde en plan om at genskabe. Ligesom Gud havde skabt menneske- og dyreliv i tidernes begyndelse, sådan ville han nu genskabe menneske- og dyreliv. Første Mosebog 8 slutter med, at dyrene forlader arken i begyndelsen af en ny verden. De gik med befalingen om at gå ud og formere sig (1. Mosebog 8:17).
Vi kan antage, at dyrelivet på en eller anden måde var blevet korrumperet sammen med menneskelivet. I Første Mosebog 6:13 står der: Jeg har besluttet at gøre ende på alt kød, for jorden er fyldt med vold gennem dem. Udtrykket alt kød bruges gennem hele fortællingen til at inkludere både menneske- og dyreliv. Hvordan blev dyrelivet korrumperet? Dette er ikke forklaret. Nogle har foreslået brugen af dyr i syndige, hedenske ofre som årsagen. Andre har ment, at volden, der fylder jorden, til dels skyldtes dyr (dette ville svare til teorien om, at store dinosaurer blev ødelagt af syndfloden). Uanset hvordan dyrene blev fordærvet, så Gud dem som en del af skabelsen, der skulle genskabes.
En anden bekymring var Noas velfærd. Måske blev landdyrene ødelagt, så Noa og hans familie kunne leve sikkert efter at have forladt arken. Otte mennesker, der lever i en verden af ukontrolleret dyreliv, ville højst sandsynligt have haft en lille chance for at overleve. Men med kun dyrene på arken ville forholdet mellem dyreliv og menneskeliv gøre det meget sikrere at leve sammen. Gud kunne have valgt en anden metode, men han valgte at redde Noa og hans familie, sammen med en stor båd af dyr, for at genoptage livet på jorden.
Andre steder i Det Gamle Testamente ser vi, at en persons synd til tider kan forurene andre mennesker eller dyr (f.eks. Josva 7:24-25; Rom 8:19-22). I en ceremoniel forstand kunne de dyr, der døde i syndfloden, måske betragtes som moralsk forurenede på grund af deres tilknytning til menneskeheden. De var en del af den antediluvianske, syndbefængte verden.
Sammenfattende ødelagde Gud mange dyr i syndfloden, men ikke dem alle. Faktisk skånede han mange flere dyr, end han gjorde for mennesker. Gud valgte at genskabe ved hjælp af et begrænset antal dyr og skånede kun de landdyr, som han førte til arken. Efter syndfloden sørgede Gud for en sikker sameksistens mellem menneske- og dyreliv.