Hvem var Papias af Hierapolis?

Papias af Hierapolis var en kristen biskop og forfatter, der levede i det tidlige andet århundrede e.Kr. Han er bedst kendt for sit værk i fem bind, Exposition of the Sayings of the Lord, som giver en af ​​vores tidligste overlevende beretninger om nogle af Jesu ord. Papias blev født i Hierapolis, Phrygia (i det moderne Tyrkiet), og skulle senere tjene som biskop i denne by. Han var samtidig med apostlene Johannes og Filip og kendte Polycarp, en anden tidlig kirkefader. Papias' arbejde giver værdifuld indsigt i tidlig kristen tro og praksis. For eksempel nævner han, at Matthæus skrev Jesu ord ned på hebraisk, mens Markus nedskrev sine handlinger. Han beskriver også, hvordan mundtlig tradition blev brugt til at overføre Jesu ord fra generation til generation. Mens Papias' værk nogle gange bliver kritiseret for dets manglende præcision, giver det ikke desto mindre et fascinerende indblik i kristendommens tidlige dage.

Svar





Lidt er kendt om Papias liv og død (ca. 60-130 e.Kr.) udover at han var biskop af Hierapolis i Lilleasien (nu moderne Tyrkiet), og han nedskrev detaljer om Jesus og apostlene i fem bøger med titlen Udlægning af Herrens ord . Desværre er Papias' bøger nu tabt, bortset fra nogle uddrag, der findes i skrifterne fra det andet og tredje århundrede af Eusebius fra Cæsarea og Irenæus fra Lyon.



Papias fra Hierapolis skrev med det erklærede formål at fremlægge en nøjagtig optegnelse over apostlenes lære og gerninger, som rapporteret til ham af Johannes den Ældre. Irenæus antager, at dette er apostlen Johannes, mens Eusebius antager, at Papias taler om en mindre kendt Johannes.



Det er fra Papias, vi lærer, at Markus evangelium er baseret på Peters forkyndelse. Papias siger også, at Matthæus oprindeligt komponerede sit evangelium på hebraisk (som på det tidspunkt kunne referere enten til hebraisk, som vi kender det, eller til aramæisk, et semitisk sprog, der blev talt i Israel på Kristi tid). Endnu en gang fortolker Irenæus og Eusebius Papias forskelligt. Irenæus opfatter Papias for at betyde, at Matthæus brugte mange hebraismer; det vil sige, at hans evangelium, selvom det kan være skrevet på græsk, var skrevet i hebraisk stil. Eusebius fortolker Papias således, at Matthæusevangeliet oprindeligt blev skrevet på hebraisk og senere oversat til Koine-græsk.





Papias siger også, at Judas Iskariot ikke døde af selve hængningen, men af ​​sit fald, da han blev skåret ned og brast op, da han ramte jorden. På denne måde harmoniserer Papias Matthæus 27:5 og ApG 1:8.



Generelt set ser Irenæus positivt på Papias, mens Eusebius ser ud til at være mere kritisk over for ham. Nogle har antydet, at dette skyldes, at Papias var en chiliast, som i nutidens teologiske terminologi måske mest ligner en præmillennialist. Irenæus var en med chiliast, men Eusebius var det ikke.

Gennem årene er pålideligheden af ​​Papias blevet stillet spørgsmålstegn ved moderne videnskab. Det er imidlertid interessant at bemærke, at selv om Irenæus og Eusebius er uenige om nogle af de finere fortolkningspunkter i Papias, så bestrider ingen af ​​dem den væsentlige lære om Kristus, som apostlene forkynder. Dette giver yderligere vidnesbyrd om, at den opstandne Jesus fra kristendommens tidligste dage blev tilbedt som Gud i kødet.