Hvem var Annas i Bibelen?

Svar



Annas i Bibelen var en magtfuld ypperstepræst, der spillede nøgleroller i henrettelsen af ​​Jesus Kristus og i forfølgelsen af ​​den tidlige kirke. Annas blev udnævnt til ypperstepræst for templet i Jerusalem omkring år 6 e.Kr. af Quirinius, den romerske guvernør i Syrien. Han tjente officielt som ypperstepræst indtil år 15 e.Kr., hvor han blev fjernet fra embedet af Valerius Gratus, prokurator i Judæa. Annas fortsatte dog med at udøve betydelig indflydelse som overhoved over den ypperstepræstelige klan i mange år derefter, inklusive tiden for Johannes Døberens og Jesu Kristi offentlige tjeneste: Under Annas og Kaifas ypperstepræstedømme kom Guds ord til Johannes, søn af Zakarias, i ørkenen (Luk 3:2).



Fem af Annas’ sønner, den mest bemærkelsesværdige var Eleazar, og hans svigersøn, Josef Kajfas, efterfulgte Annas i embedet som ypperstepræst. Kajfas var faktisk den officielle romersk udpegede ypperstepræst på tidspunktet for Jesu Kristi arrestation, rettergang og henrettelse: Så samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i ypperstepræstens palads, hvis navn var Kajfas ( Matthæus 26:3).





Annas blev født ind i en velhavende og indflydelsesrig familie. Hans navn på græsk er Hannas, hvilket betyder, at Herren er nådig. Som leder af Sanhedrinet sad Annas på højden af ​​det jødiske aristokrati. Han var velhavende, veluddannet og i ledtog med de regerende romerske myndigheder. Selv da han formelt ikke længere havde titlen som ypperstepræst, fortsatte Annas med at kommandere embedets magt.



Efter at Jesus var blevet arresteret, blev han først ført til Annas til en foreløbig undersøgelse, hvilket beviste, at Annas' ypperstepræstelige status strakte sig ud over den officielle stilling: Derefter arresterede afdelingen af ​​soldater med dens kommandant og de jødiske embedsmænd Jesus. De bandt ham og bragte ham først til Annas, som var svigerfar til Kajfas, ypperstepræsten det år (Joh 18:13). Da Annas var færdig med at spørge Jesus om hans disciple og hans lære, sendte han ham til Kajfas (Joh 18:19-24).



Senere var Annas involveret i forfølgelsen af ​​den tidlige kirke og dukkede op ved retssagen mod Peter og Johannes i ApG 4:1-22. Efter helbredelsen af ​​en lam tigger prædikede Peter og Johannes frimodigt i Jerusalem. De to disciple blev arresteret af saddukæerne og holdt i varetægt natten over. Den næste dag var flere medlemmer af ypperstepræstens familie, inklusive Annas og Kajfas, samlet sammen med andre jødiske herskere, ældste og lærere. De fik Peter og Johannes bragt for sig til afhøring: Da sagde Peter, fyldt med Helligånden, til dem: 'Folkets herskere og ældste! Hvis vi i dag bliver stillet til regnskab for en venlig handling, der er blevet vist mod en mand, der var halt, og som bliver spurgt, hvordan han blev helbredt, så ved dette, du og hele Israels folk: Det er ved Jesu Kristi navn. Nazareth, som du korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står foran dig helbredt. Jesus er den sten, I bygherrer forkastede, som er blevet hjørnestenen. Frelsen findes i ingen anden, for der er intet andet navn under himlen givet til menneskeheden, ved hvilket vi skal blive frelst’ (ApG 4:8-12).



Peter og Johannes talte så frimodigt imod Annas og de andre religiøse ledere, at vidnerne var forbløffede over deres mod. De jødiske embedsmænd befalede dem at holde op med at tale eller undervise i Jesu navn, men Peter og Johannes svarede: ’Hvad er rigtigt i Guds øjne: at lytte til dig eller til ham? I skal være dommerne! Hvad os angår, kan vi ikke lade være med at tale om det, vi har set og hørt.’ Efter yderligere trusler lod de dem gå. De kunne ikke beslutte, hvordan de skulle straffe dem, fordi hele folket priste Gud for det, der var sket (ApG 4:19-21).

Mens Annas og andre jødiske ledere forsøgte at skræmme de tidlige troende og forhindre udbredelsen af ​​kristendommen, tjente deres modstand kun til at blæse op for evangeliets flammer. Da alle mennesker priste Gud for de vidunderlige gerninger, der blev udført, gav Sanhedrins trusler ingen nytte. Enhver yderligere straf af disciplene ville have været en tabt sag. Ligesom disse tidlige troende kan vi også stå imod selv den sværeste modstand med helligt mod og forkynde Guds budskab om frelse.