Hvad var Areopagus?

Svar



Nordvest for byen Athen, Grækenland, er en lille bakke dækket af stensæder. Dette område blev engang brugt som et forum for Athens herskere til at holde retssager, debattere og diskutere vigtige spørgsmål. Dette sted blev kaldt Areopagus , en kombination af de græske ord for krigsgud og sten: Areopagos er bogstaveligt talt Ares' Klippe. Svaret til Ares i romersk mytologi er Mars. På tidspunktet for Paulus og den tidlige kristne kirke var dette sted under romersk kontrol, så stedet var kendt som Mars Hill.



Det ældre græske udtryk, Areopagus blev stadig brugt på Paulus’ tid, mest med henvisning til det råd der mødtes der. Da Paul gav sin berømte adresse på Mars Hill, kunne man sige, at dette skete både ved Areopagos og foran Areopagos. For det meste dog udtrykket Areopagus som brugt i Apostelgerninger kapitel 17 refererer til gruppen af ​​athenske ledere og tænkere, der mødtes på bakken.





Formålet med det athenske Areopagos var det samme som det jødiske Sanhedrins. Begge var grupper af respekterede lokale mænd, der havde til opgave at undersøge åndelige eller filosofiske ideer. Begge grupper var sammensat af forskellige sekter, der havde modsatrettede overbevisninger på visse områder. Begge blev betragtet som konservative i den forstand, at de for det meste forsvarede status quo. Begge blev brugt lidt som en domstol til at bilægge tvister og dømme visse sager. I modsætning til Sanhedrinet var den athenske Areopagos dog primært interesseret i at forsvare et græsk gudsbegreb.



Paulus blev kaldet til at tale til Areopagos, da ordet om hans lære i Athen begyndte at få opmærksomhed. Mens dette råd var involveret i straffesager, synes retsforfølgelse ikke at have været deres formål med at tale med Paulus. I stedet blev Paulus inviteret til at fremlægge oplysninger, som athenerne så som nye (ApG 17:21). Uanset om hele rådet var der eller ej, var Paulus' tilstedeværelse dér resultatet af interesse, ikke fjendtlighed fra deres side. Paulus brugte denne mulighed før Areopagos til at levere et af Det Nye Testamentes mest dynamiske øjeblikke af evangelisering. Apropos en ukendt Gud, bandt han athenernes søgen efter sandhed til evangeliets virkelighed.



Som man kunne forvente, var det ikke alle dem i Areopagos, der hørte Paulus, der accepterede hans ord. Nogle fandt faktisk hans lære om opstandelsen latterlig (ApG 17:32). Alligevel troede nogle af de tilstedeværende, inklusive en mand ved navn Dionysius, hvad Paulus sagde (ApG 17:34). Ligesom nogle af det jødiske Sanhedrin havde hørt sandheden og accepteret den (Mark 15:43; Joh 19:38-39), troede nogle af de hedenske Areopagos-medlemmer efter at have hørt Ordet.