Hvad er 2012 Maya-profeti?

Svar



De gamle mayaer havde i deres Long Count-kalender 21. december 2012 som afslutning på kalenderen. Denne slutning af Maya-kalenderen førte til mange forskellige fortolkninger. Nogle så det som intet andet end en nulstilling, begyndelsen på en ny cyklus. Andre så det som datoen for verdens undergang (eller i det mindste en form for universel katastrofe). Så hvad er Maya Long Count-kalenderen, og havde den nogen relation til verdens ende?



Mayaerne udviklede deres egen kalender (The Long Count) ca. 355 f.Kr. De var i stand til at bruge deres observationer og matematiske dygtighed til at beregne de fremtidige bevægelser af stjerner hen over himlen. Resultatet var, at mayaerne opdagede effekten af ​​jordens slingre, mens den drejer om sin akse. Denne slingrende rotation får stjernernes bevægelser til at drive gradvist på himlen (en effekt kaldet præcession) i en 5.125-årig cyklus. Mayaerne opdagede også, at en gang hver cyklus skærer det mørke bånd i midten af ​​Mælkevejen (kaldet den galaktiske ækvator) den elliptiske (planet for solens bevægelse hen over himlen).





I løbet af skæringsåret når solen sin solhverv (et kort øjeblik, hvor solens position på himlen er i sin største vinkelafstand på den anden side af ækvatorialplanet fra observatøren) den 21. december for den nordlige halvkugle og juni 21 for den sydlige halvkugle. På det tidspunkt indtræffer solhverv i samme øjeblik, hvor den galaktiske ækvator forbindes med Mælkevejen. Året dette sker (i forhold til vores gregorianske kalender) er 2012 e.Kr., og det skete sidst den 11. august 3114 f.v.t. Med Maya-mytologiens lære om, at solen er en gud, og Mælkevejen er porten til liv og død, konkluderede mayaerne, at dette kryds i fortiden må have været skabelsesøjeblikket. Mayahieroglyffer synes at indikere, at de troede, at det næste kryds (i 2012) ville være en slags slutning og en ny begyndelse på en cyklus.



Alle de såkaldte Maya-profetier fra 2012 var intet andet end vildt spekulative ekstrapolationer, baseret på de endnu usikre fortolkninger af lærde af Maya-hieroglyffer. Sandheden er, at der bortset fra den astrologiske konvergens er lidt, der tyder på, at mayaerne profeterede noget specifikt angående begivenhederne i deres fjerne fremtid. Mayaerne var ikke profeter; de var ikke engang i stand til at forudsige deres egen kulturelle udryddelse. De var store matematikere og dygtige skyobservatorer, men de var også et brutalt voldeligt stammefolk med en primitiv forståelse af naturfænomener, som abonnerede på arkaiske overbevisninger og den barbariske praksis med blodavl og menneskeofring. De troede for eksempel, at blodet fra menneskeofre drev solen og gav den liv.



Der er absolut intet i Bibelen, der ville præsentere den 21. december 2012 som verdens undergang. Bibelen præsenterer ingen steder de astronomiske fænomener, mayaerne pegede på som et tegn på endetiden. Det ville virke inkonsekvent af Gud at tillade mayaerne at opdage sådan en forbløffende sandhed og samtidig holde de mange Gamle Testamentes profeter uvidende om tidspunktet for begivenhederne. Sammenfattende er der absolut ingen bibelske beviser for, at Maya-profetien fra 2012 skulle være blevet betragtet som en pålidelig forudsigelse af dommedag.



Også inkluderet i den gamle maya-forudsigelse om, at den 21. december 2012 ville være verdens undergang, er følgende teorier: vores sol er en gud; solen er drevet af blodet af menneskeofring; skabelsesøjeblikket indtraf i 3114 f.Kr. (på trods af alle beviser på, at det skete meget tidligere); og stjernernes visuelle justering har en vis betydning for det daglige menneskeliv. Som enhver anden falsk religion søgte Maya-religionen at ophøje skabelsen i stedet for Skaberen selv. Bibelen fortæller os om sådanne falske tilbedere: De byttede Guds sandhed ud med en løgn og tilbad og tjente skabte ting frem for Skaberen (Rom 1:25), og siden verdens skabelse Guds usynlige egenskaber – hans evige kraft og guddommelig natur – er blevet tydeligt set, forstået ud fra det, der er blevet til, så mennesker er uden undskyldning (Rom 1:20). At acceptere Maya-profetien fra 2012 er også at benægte den klare bibelske lære om verdens ende. Jesus sagde til os: Men om den dag eller time ved ingen, ikke engang englene i himlen eller Sønnen, men kun Faderen. (Mark 13:32).