Hvad er den Edeniske pagt?

Svar



Den Edeniske Pagt er den pagt, som Gud indgik med Adam i Edens Have. Denne pagt kaldes også nogle gange for værkernes pagt og er den første pagt, som Gud indgik direkte med mennesket.



I Skriften ser vi to forskellige typer pagter, som Gud indgår med mennesker. Nogle er ubetingede pagter, som Gud vil holde uanset menneskelige handlinger. Andre er betinget af, at folket skal adlyde pagtens vilkår for at modtage løfterne i forbindelse med den. Den Edeniske Pagt er et eksempel på en betinget pagt, fordi Adam blev forpligtet til at adlyde pagtens betingelser for ikke at lide konsekvenserne af at bryde den.





Den Edeniske Pagt, eller Værkerpagten, kan findes i de indledende kapitler i Første Mosebog, hvor Gud giver nogle betingede løfter til Adam. Den Edeniske Pagt kaldes ikke eksplicit en pagt i Første Mosebog; dog omtales det senere som en pagt i Hoseas 6:7, Men ligesom Adam overtrådte de pagten; der handlede de troløst med mig (ESV).



Mens nogle teologer vil opregne så mange som seks forskellige forpligtelser, som Adam skulle overholde, er hjertet af den Edeniske Pagt i virkeligheden Guds befaling til Adam om ikke at spise af træet til kundskab om godt og ondt (1. Mosebog 2:16-17). Denne befaling fremlægger Guds løfte såvel som straffen, hvis Adam ikke adlyder.



I den Edeniske Pagt lover Gud Adam liv og velsignelse, men det løfte er betinget af Adams lydighed mod Guds befaling om ikke at spise af frugten fra træet til kundskab om godt og ondt (1. Mosebog 2:16-17). Adams straf for ulydighed ville være fysisk og åndelig død såvel som en forbandelse på jorden, så Adam skulle arbejde hårdere for at dyrke afgrøder. Et af resultaterne af Adams synd var, at han skulle arbejde alle sine dage indtil sin død (1. Mosebog 4:17-19).



Denne pagt spiller en vigtig rolle i udfoldelsen af ​​Guds forløsningsplan, da den viser menneskers manglende evne til at opretholde et rigtigt forhold til Gud, selv når de er i det jordiske paradis, som Gud skabte for dem.

Adams synd brød denne betingede pagt med Gud og efterlod menneskeheden i en falden tilstand, men Gud ville snart indgå en anden, ubetinget forløsningspagt med Adam og Eva (1. Mosebog 3:14-24). Ligesom den Edeniske Pagt, er denne ikke eksplicit omtalt som en pagt i Første Mosebog, men det er et væsentligt løfte, som Gud giver til menneskeheden. Det er det første løfte om forløsning og det første løfte om Kristi komme (1. Mosebog 3:15). Her, kun tre kapitler i denne bemærkelsesværdige bog, giver Gud os allerede håb om en Forløser. Første Mosebog 3:15 omtales nogle gange som protevangelium, den første bekendtgørelse af evangeliet i Skriften. Guds løfte til Eva om, at slangens sæd ville knuse hælen på Evas sæd, og Evas sæd ville knuse hovedet på slangens sæd, er forudsigelsen om, at Satan ville såre Kristus på korset, men at Kristus ville sejre over Satan på det samme kors.

Både den Edeniske Pagt og Forløsningspagten, der følger, er betydningsfulde af flere grunde. Først og fremmest etablerer de et mønster, der skal gentages gennem hele skriften: 1) menneskeheden synder, 2) Gud dømmer synden, og 3) Gud skænker nåde og barmhjertighed ved at give en måde at forløse menneskeheden og genoprette dens forhold til Gud. For det andet viser pagterne os, at synd altid har konsekvenser. At forstå de forskellige pagter i Det Gamle Testamente og deres forhold til hinanden er vigtigt for at forstå Guds pagtsforhold til sit udvalgte folk såvel som hans forløsningsplan som åbenbaret i Skriften.