Hvad er begrebet 'allerede, men ikke endnu'?

Svar



Den teologiske opfattelse af allerede, men endnu ikke, hævder, at troende aktivt tager del i Guds rige, selv om riget ikke vil nå sit fulde udtryk før engang i fremtiden. Vi er allerede i riget, men vi ser det endnu ikke i dets herlighed. Den allerede men endnu ikke teologi er relateret til rigesteologi eller indviet eskatologi.



Det allerede men endnu ikke paradigme blev udviklet af Princeton-teologen Gerhardus Vos tidligt i det 20. århundrede. I 1950'erne hævdede George Eldon Ladd, professor ved Fuller Theological Seminary, at der er to betydninger for Guds rige: 1) Guds autoritet og ret til at herske og 2) det rige, hvori Gud udøver sin autoritet. Kongeriget beskrives derfor i Skriften både som et rige, der er indtrådt i øjeblikket, og som et rige, der er trådt ind i fremtiden. Ladd konkluderede, at Guds rige er både nutid og fremtid.





Den allerede, men endnu ikke teologi er populær blandt karismatikerne, for hvem den giver en teologisk ramme for nutidens mirakler. Allerede men endnu ikke er officielt omfavnet af Vineyard Church og understøtter mange af deres lære.



Der er en forstand, hvor Guds rige allerede er i kraft. Hebræerbrevet 2:8-9 siger: I øjeblikket ser vi endnu ikke alt, der er underlagt ham. Men vi ser ham, som for en lille stund blev gjort lavere end englene, nemlig Jesus, kronet med herlighed og ære på grund af dødens lidelse (ESV). I denne passage har vi et nu (vi ser Jesus kronet med herlighed), og vi har et endnu ikke (ikke alt er blevet underkastet Kristus). Jesus er kongen, men hans rige er endnu ikke af denne verden (se Joh 18:36).



Også i 1 Johannes 3:2 læser vi: Kære venner, nu er vi Guds børn, og hvad vi vil være, er endnu ikke blevet kendt. Men vi ved, at når Kristus viser sig, skal vi være ham som ham, for vi skal se ham, som han er. Igen, vi har et nu (vi er Guds børn), og vi har et endnu ikke (vores fremtidige tilstand). Vi er børn af kongen, men vi må vente og se præcis, hvad det indebærer.



Læg hertil kendsgerningerne, at Romerne 8:30 siger, at vi er herliggjort, og Efeserne 2:6 siger, at vi sidder med Kristus i de himmelske riger, som om disse var fuldendte handlinger. Vi føler os ikke særlig glorificerede, det meste af tiden, og vores omgivelser minder ikke meget om himmelske riger. Det er fordi den nuværende spirituelle virkelighed endnu ikke stemmer overens med den fremtidige, fysiske virkelighed. En dag vil de to være synkroniserede.

Så der er et bibelsk grundlag for det allerede, men endnu ikke fortolkningssystem. Problemet kommer, når dette paradigme bruges til at retfærdiggøre velstandsevangeliet, 'name-it-claim-it'-lære og andre kætterier. Tanken bag denne lære er, at Kristi rige er i fuld drift, og at bøn kan få det til at bryde igennem i vores verden. Evangelisering menes at fremme riget. Og folk får at vide, at de aldrig behøver at være syge eller fattige, fordi rigets rigdomme er tilgængelige for dem lige nu.

Bibelen taler dog aldrig om at fremme riget. Riget vil komme (Luk 11:2). Vi skal modtage riget (Mark 10:15). Og riget er i øjeblikket ikke af denne verden (Joh 18:36). Jesu lignelser om riget forestiller det som gær i dejen og et træ, der vokser. Med andre ord arbejder riget langsomt hen imod en ultimativ opfyldelse. Det bryder ikke sporadisk igennem for at bringe os trøst i denne verden.

Kongen tilbød selv riget til jøderne i det første århundrede, men de afviste det (Matt 12:22-28). En dag, når Jesus vender tilbage, vil han etablere sit rige på jorden og opfylde profetien i Esajas 51:3, Herren vil visselig trøste Zion og vil se med medlidenhed på alle hendes ruiner; han vil gøre dets ørkener som Eden, dets ødemarker som Herrens have. Glæde og glæde vil blive fundet i hende, taksigelse og lyden af ​​sang. Indtil da bygger Jesus sin kirke (Matt 16:18) og bruger os til ære for sit navn.