Hvad siger Bibelen om værdien af ​​ensomhed?

Svar



Ensomhed, tilstanden af ​​at være alene, betragtes ofte som en af ​​de traditionelle spirituelle discipliner. Mange gange er det forbundet med stilhed. Ideen er at være alene med Gud, at bede, at meditere over hans ord og simpelthen nyde hans nærvær. Nogle mennesker bruger ensomhed som en måde at tage afstand fra verdens distraktioner, anerkende det indre af deres hjerter og høre Gud tale. At være alene kan også bruges som en tid til hvile og forfriskning.



Bibelen støtter bestemt værdien af ​​ensomhed. Salme 46:10 siger: Vær stille og vid, at jeg er Gud. Det er meget nemmere at være stille i ensomhed. Klagesangene 3:25-28 siger: Herren er god mod dem, hvis håb er til ham, mod den, der søger ham; det er godt at vente stille på Herrens frelse. Det er godt for en mand at bære åget, mens han er ung. Lad ham sidde alene i stilhed, for Herren har lagt det på ham.





Vi ser eksempler på Guds folk, der praktiserer ensomhed i Bibelen. For eksempel mødtes Moses regelmæssigt med Herren ved tabernaklet (2 Mosebog 33:7, 11). Gud talte med Elias (1 Kong 19) og Jakob (1 Mos 32:24-32), mens disse mænd var alene. Det bedste eksempel er Jesus, som ofte trak sig tilbage til ensomme steder og bad (Luk 5:16). Jesus, inkarneret Gud, tilbragte tid alene med sin Fader. Vi ser ham søge ensomhed efter at have udført mirakler (Mark 1:35), i sorgens tider (Matt 14:13), før han vælger de tolv apostle (Luk 6:12-13), i hans nød i Getsemane (Luk 22: 39–44), og på andre tidspunkter. Ensomhed var en konsekvent praksis i Jesu liv.



Jesus inviterede sine disciple til at dele tider med ensomhed (gruppeensomhed) med ham. Da så mange mennesker kom og gik, at de ikke engang havde mulighed for at spise, sagde han til dem: 'Kom selv med mig til et stille sted og hvile dig.' Så de gik bort alene i en båd til et ensomt sted (Mark 6:31-32).



Bibelsk set er ensomhed en værdifuld praksis. Alenetid med Gud kan tillade Gud at undersøge os. Det kan være en tid til at kende Gud dybere, en tid med styrkelse, en tid med forfriskning, en tid til at dele vores dybeste bekymringer med Gud, og en tid hvor vi simpelthen er sammen med ham, der har dannet os og elsker os ud over vores forstand.



En anden fordel ved periodiske tider med ensomhed er, at sådanne tider giver os mulighed for at fokusere os selv på det, der virkelig er vigtigt. Det er godt nu og da at komme væk; vi har brug for tid væk fra andre, væk fra mobiltelefoner, væk fra tv-programmer, væk fra dagligdagen. Vi ønsker ikke, at dette livs bekymringer skal kvæle Ordet (Mark 4:19). Vi ønsker snarere at tilbringe tid med Jesus og ligesom Maria af Betania sidde ved hans fødder og høre hans ord (Luk 10:39).

Udøvelsen af ​​ensomhed kan, ligesom andre religiøse praksisser, tages til en usund yderlighed. Ensomhed er ikke et sted at bo. Vi skal ikke være eneboere eller lukke os væk fra samfundet. Men for fuldt ud at nyde vores forhold til Gud og for fuldt ud at deltage i gudfrygtigt fællesskab, må vi have tidspunkter, hvor vi forholder os til Gud en-til-en.

Den gamle salme af Helen Lemmel siger det godt: Vend dine øjne mod Jesus, / Se fuld i hans vidunderlige ansigt, / og jordens ting vil blive mærkeligt dunkle, / i lyset af hans herlighed og nåde.