Hvad siger Bibelen om ørnen?

Svar



Ørne har altid symboliseret frihed, styrke og magt. De betragtes som himlens konger og blev adopteret af adskillige gamle kulturer, herunder Rom, som et symbol på landets lederskab og udødelighed. USA erklærede den skaldede ørn for sin nationalfugl i 1792 på grund af ørnens lange levetid og majestætiske tilstedeværelse.



Bibelens første omtale af ørnen er i Tredje Mosebog 11:13. Ørne var sammen med gribbe og andre urene fugle forbudt som føde for israelitterne. Gud gav den nydannede nation Israel kostlove for at hjælpe med at adskille dem fra de hedenske nationer omkring dem. Kostinstruktionerne blev også givet af sundhedsmæssige årsager som en del af Guds løfte om ikke at påføre dig nogen af ​​de sygdomme, som jeg har påført egypterne (2. Mosebog 15:26). Ørne er rovfugle, der nogle gange fungerer som ådselædere og spiser dødt kød, som gribbe gør. Ørne kan bære sygdomme, der er skadelige for mennesker; Gud beskyttede Israel i en tid med begrænset medicin og utilstrækkelige steriliseringsprocedurer.





Næste gang en ørn nævnes, er i Femte Mosebog 32:11 som en del af sangen Gud pålagde Moses at undervise israelitterne (5 Mosebog 31:19). I den sang sammenligner Gud sin omsorg for sit folk med en ørnemors omsorg, der spreder sine vinger for at dække sine unger og føre dem væk fra fare (jf. 2. Mosebog 19:4).



I hele Skriften repræsenterer ørne Guds håndværk, såsom i Ordsprogene 30:19, der siger, at en ørns vej på himlen er et eksempel på Guds vidunderlige skabelse. Job 39:27 er et andet eksempel. Men ørne symboliserer også magt. Gud brugte ofte billedet af en ørn til at udsende advarsler til Israel og andre nationer, der gjorde det onde (f.eks. Obadja 1:4; Jeremias 49:22). Han valgte den fugl, de anså for magtfuld og ustoppelig, for at demonstrere sin suveræne kontrol over alt.



Esajas 40:31 er den mest velkendte bibelske henvisning til ørne: Men de, der venter på Herren, skal forny deres styrke; de skal stige op med vinger som ørne; de skal løbe og ikke blive trætte; og de skal vandre og ikke blive trætte (KJV). Dette vers er afslutningen på et kapitel, der beskriver Guds storhed. Det minder læseren om, at den stærkeste af mennesker kan snuble og falde, men de, der stoler på Herren, har en styrke, som denne verden ikke kan tilbyde. Når vi ser en ørn på flugt, svæve på usynlige luftstrømme, kan vi blive mindet om, at Skaberen, der leverer ørnens styrke, også vil styrke dem, der påkalder hans navn (Salme 50:15; Esajas 55:6-7).