Hvad siger Bibelen om astronomi?

Svar



Astronomi er den videnskab, der studerer himlens egenskaber og genstandene deri, og som sådan er viet til analysen af ​​en del af Guds skabelse. Første Mosebog 1:1 erklærer, at Gud i begyndelsen skabte himlene, og at Gud på den fjerde dag af sine skabende handlinger skabte to store lys – det større lys til at styre dagen og det mindre lys til at styre natten. Han skabte også stjernerne (1 Mos 1:16). Bibelen lærer derfor, at oprindelsen af ​​himlene og alle astronomiske legemer indeholdt i dem er Gud selv, skaberen af ​​alle ting.



Bibelen skildrer Herren ikke kun som himlens skaber, men også som deres hersker og opretholder, der opretholder alle ting ved sit magtfulde ord (Hebræerne 1:3). Salme 102:25-26 minder os om, at himlen er dine hænders værk. De vil gå til grunde, men du forbliver...Som tøj vil du ændre dem, og de vil blive kasseret. Esajas fortæller os, at Gud strækker himlen ud som en baldakin og spreder dem ud som et telt at bo i, og brugen af ​​nutid indebærer, at Gud den dag i dag fortsætter med at interagere med og opretholde sin himmelske skabelse (Esajas) 40:22). Igen ser vi, at han, der skabte Plejaderne og Orion, som forvandler sort til daggry og mørkner dag til nat... Herren er hans navn (Amos 5:8). Dette vers henviser til Herren som skaberen af ​​konstellationerne og den, der orkestrerer overgangene mellem dag og nat. Herren bevarer således fuldstændig kontrol over himlene og opretholder dem ved sin kraft i deres daglige og årlige rytmer.





Desuden er himlen et medium, som Gud bruger til klart og umiskendeligt at kommunikere sin eksistens, magt og herlighed. David fortæller os, at himlen forkynder Guds herlighed; himlen forkynder hans hænders værk (Salme 19:1). Apostlen Paulus lægger vægt på dette punkt; selvom han ikke udtrykkeligt nævner himlen, gør han det klart, at siden verdens skabelse er Guds usynlige egenskaber – hans evige kraft og guddommelige natur – blevet tydeligt set, forstået ud fra det, der er blevet skabt (Rom 1:20). Himlene efterlader derfor menneskeheden uden undskyldning for nogen som helst vantro på Guds eksistens og magt, for Gud har gjort det klart for dem (Rom 1:19).



Hvad er så det rigtige svar på det, astronomi fortæller os om universet? Vi finder et eksemplarisk svar på Guds himmelske skabelse i Salme 8: Når jeg ser på din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du har sat på plads, hvad er et menneske, at du tænker på ham, sønnen af mennesket, at du holder af ham?...O Herre, vor Herre, hvor majestætisk er dit navn på hele jorden! (Salme 8:3-4, 9). Universet minder os om vores egen ubetydelighed i forhold til Guds storhed, men det erklærer os også den ydmygende og forbløffende sandhed, at han holder af os. En bibelsk forståelse af astronomi viser derfor herligheden og nåden fra den Gud, som skabte, opretholder og styrer universet. Det er alvoren af ​​denne erkendelse, der får os til at tilbede.