Hvad siger Bibelen om dyrs rettigheder?
Svar
Guds ord nævner ikke behandlingen af dyr i særlig høj grad. Men fra skabelsesberetningen får vi både, hvad Bibelen siger om dyr, og hvordan vi skal behandle dem. I Første Mosebog 1 finder vi skabelsen af alle ting. Det er her, vi ser Gud etablere forholdet mellem menneske og dyr. I vers 28 giver Gud mennesket myndighed over alt, hvad der blev skabt på jorden. Mennesket skal passe på og bruge jorden. Mennesket skal have autoriteten over alt det skabte. Det betyder, at mennesket skal påtage sig kontrol og beskyttelse af alt, hvad Gud havde skabt. Vi skal være forsigtige i denne rolle.
Det er dog vigtigt at lægge mærke til, hvad Gud gør efter menneskets synd. Første Mosebog 3 giver os detaljerne om den første synd, mennesket begår. I vers 21 forbereder Gud et skjul af huden for menneskeheden, og for første gang dør et dyr. Implikationerne af dette flyder gennem Guds Ord; på grund af menneskets synd er døden kommet ind i verden. Men for vores diskussion om dyr er det vigtigt at forstå, at dyrene skal bruges af mænd til vores behov.
I Første Mosebog 9 er der en ændring i menneskets forhold til dyr. Indtil dette tidspunkt blev dyr ikke brugt som føde. Men Gud inkluderer nu visse dyr i menneskehedens kost. Gud sætter også frygt for mennesker ind i dyrene. Igen bruges dyr til at opfylde mænds behov. Men Gud gentager sin befaling i vers to om at våge over disse dyr.
Dyremishandling bør ikke finde sted, hvis mennesker virkelig forstår befalingen om at være plejere af jorden. Vi skal kontrollere antallet af dyr, så sygdom og sygdom ikke dræber dem; vi skal bruge dyrene til vores behov; vi skal kontrollere dyr på en måde, hvorpå de ikke er skadelige for mennesker; og endelig bør vi beskytte dem mod overdrab og misbrug. Problemet ligger i, at mange ikke forstår denne balance og har tendens til at overbeskytte eller underbeskytte dyr. Dyr blev skabt for at vi kunne nyde det, så det er også rigtigt at beskytte en rest, som andre kan nyde. Ordsprogene 12:10 fortæller os: 'En retfærdig mand sørger for sit dyrs behov, men de ugudeliges venlige gerninger er grusomme.'