Hvad siger Bibelen om tilbedelse af forfædre?

Svar



Forfædredyrkelse involverer religiøs overbevisning og praksis bestående af bønner og ofringer til døde slægtninges ånder. Forfædretilbedelse findes i mange kulturer over hele verden. Bønner og ofringer fremsættes, fordi det menes, at forfædres ånder lever videre i den naturlige verden og dermed er i stand til at påvirke de levende slægtninges fremtid og formuer. Forfædres ånder menes også at fungere som formidlere mellem det levende og Skaberen.



Døden var ikke det eneste kriterium for at blive tilbedt som en forfader. Personen skal have levet et moralsk liv med stor social distinktion for at opnå den status. Forfædre menes at påvirke senere generationers liv ved at velsigne eller forbande dem, i det væsentlige fungere som guder. Så man beder til dem, giver dem gaver og ofrer for at formilde dem og vinde deres gunst.





Beviser for tilbedelse af forfædre er blevet fundet på steder i det nære østen i Jeriko, der dateres til det 7. århundrede før Kristus. Det eksisterede også i oldtidens græske og romerske kulturer. Forfædredyrkelse har haft sin største indflydelse på kinesiske og afrikanske religioner og findes i japanske og indianske religioner, hvor det er bedre kendt som forfader-ærbødighed.



Hvad siger Bibelen om tilbedelse af forfædre? For det første fortæller Bibelen os, at de dødes ånder går til enten himlen eller helvede og ikke forbliver i den naturlige verden (Luk 16:20-31; 2 Korintherbrev 5:6-10; Hebræerbrevet 9:27; Åbenbaringen 20: 11-15). Troen på, at ånder fortsat opholder sig på jorden efter døden og påvirker andres liv, er ikke bibelsk.



For det andet, ingen steder i Bibelen bliver vi fortalt, at de døde fungerer som mellemmænd mellem Gud og mennesker. Men vi får at vide, at Jesus Kristus fik den rolle. Han blev født, levede et syndfrit liv, blev korsfæstet for vores synder, begravet i en grav, oprejst af Gud, set af en mængde vidner, steg op til himlen og sidder nu ved Faderens højre hånd, hvor han går i forbøn for på vegne af dem, der har sat deres tro og tillid til ham (ApG 26:23; Rom 1:2-5; Hebræerbrevet 4:15; 1 Peter 1:3-4). Der er kun én mægler mellem Gud og mennesker, og det er Guds søn, Jesus Kristus (1 Tim 2:5-6; Hebræerbrevet 8:6, 9:15, 12:24). Kun Kristus kan udfylde den rolle.



Bibelen fortæller os i 2. Mosebog 20:3-6, at vi ikke må tilbede nogen anden gud end Herren Gud. Da spåmænd og troldmænd blev anset for at være i stand til at kontakte de døde, blev de desuden udtrykkeligt forbudt af Gud (2. Mosebog 22:18; Tredje Mosebog 19:32, 20:6, 27; Femte Mosebog 18:10-11; 1 Samuel 28 :3; ​​Jeremias 27:9-10).

Satan har altid søgt at fortrænge Gud, og han bruger løgne om at tilbede andre guder og endda forfædre for at prøve at lede mennesker væk fra sandheden om Guds eksistens. Forfædretilbedelse er forkert, fordi den går imod Guds specifikke advarsler om sådan tilbedelse, og den søger at erstatte Jesus Kristus som den guddommelige formidler mellem Gud og menneskeheden.