Hvad siger Bibelen om adoption?

Svar



At give børn op til adoption kan være et kærligt alternativ for forældre, der af forskellige årsager kan være ude af stand til at passe deres egne børn. Det kan også være et bønnesvar for mange par, der ikke har kunnet få børn selv. Adoption er for nogle et kald til at mangedoble deres indflydelse som forældre ved at udvide deres familie med børn, der ikke er deres egne, biologisk. Adoption tales positivt om i hele Skriften.



Anden Mosebog fortæller historien om en hebraisk kvinde ved navn Jokebed, som fødte en søn i en tid, hvor Farao havde beordret alle hebraiske spædbørn til at blive dræbt (2. Mosebog 1:15-22). Jochebed tog en kurv, vandtætte den og placerede babyen i floden i kurven blandt sivene. En af Faraos døtre fik øje på kurven og hentede barnet. Hun adopterede ham til sidst ind i den kongelige familie og gav ham navnet Moses. Han fortsatte med at blive en trofast og velsignet Guds tjener (2. Mosebog 2:1-10).





I Esthers bog blev en smuk pige ved navn Esther, som blev adopteret af sin kusine efter hendes forældres død, en dronning, og Gud brugte hende til at bringe befrielse til det jødiske folk. I Det Nye Testamente blev Jesus Kristus undfanget gennem Helligånden i stedet for gennem et menneskes sæd (Matt 1:18). Han blev adopteret og opdraget af sin mors mand, Joseph, som tog Jesus som sit eget barn.



Når vi først giver vores hjerter til Kristus, idet vi tror og stoler på ham alene til frelse, siger Gud, at vi bliver en del af hans familie – ikke gennem den naturlige proces med menneskelig undfangelse, men gennem adoption. For du modtog ikke en ånd, som gør dig til en træl af frygt igen, men du modtog sønnens Ånd [adoption]. Og ved ham råber vi: 'Abba, Fader' (Rom 8:15). På samme måde sker det at bringe en person ind i en familie ved hjælp af adoption, ved valg og af kærlighed. Hans uforanderlige plan har altid været at adoptere os ind i sin egen familie ved at bringe os til sig selv gennem Jesus Kristus. Og dette gav ham stor glæde (Ef 1:5). Ligesom Gud adopterer dem, der modtager Kristus som Frelser, til hans åndelige familie, så bør vi alle under bøn overveje at adoptere børn i vores egen fysiske familie.



Det er klart, at adoption – både i fysisk forstand og i åndelig forstand – vises i et gunstigt lys i Skriften. Både dem, der adopterer, og dem, der bliver adopteret, modtager en enorm velsignelse, et privilegium, der er eksemplificeret ved vores adoption i Guds familie.