Hvad er de forskellige teorier om forsoningen?

Svar



Igennem kirkehistorien er flere forskellige syn på forsoningen, nogle sande og nogle falske, blevet fremsat af forskellige individer eller kirkesamfund. En af grundene til de forskellige synspunkter er, at både Det Gamle og Det Nye Testamente afslører mange sandheder om Kristi forsoning, hvilket gør det svært, hvis ikke umuligt, at finde en enkelt teori, der fuldt ud indkapsler eller forklarer forsoningens rigdom. Det, vi opdager, mens vi studerer skrifterne, er et rigt og mangefacetteret billede af forsoningen, da Bibelen fremlægger mange indbyrdes forbundne sandheder om den forløsning, som Kristus har opnået. En anden medvirkende faktor til de mange forskellige teorier om forsoningen er, at meget af det, vi kan lære om forsoningen, skal forstås ud fra Guds folks erfaringer og perspektiv under den Gamle Pagts offersystem.



Kristi forsoning, dens formål og hvad den udrettede, er et så rigt emne, at der er skrevet bind om det. Denne artikel vil blot give et kort overblik over mange af de teorier, der er blevet fremsat på et eller andet tidspunkt. Når vi ser på de forskellige syn på forsoningen, må vi huske, at ethvert synspunkt, der ikke anerkender menneskets syndighed eller forsoningens substituerende karakter, i bedste fald er mangelfuld og i værste fald kættersk.





Løsesum til Satan: Denne opfattelse opfatter Kristi forsoning som en løsesum, der betales til Satan for at købe menneskets frihed og befri ham fra at blive slave af Satan. Den er baseret på en tro på, at menneskets åndelige tilstand er trældom til Satan, og at meningen med Kristi død var at sikre Guds sejr over Satan. Denne teori har ringe, om overhovedet nogen, bibelsk støtte og har haft få tilhængere gennem kirkens historie. Det er ubibelsk, fordi det ser Satan, snarere end Gud, som den, der krævede, at der skulle betales for synd. Således ignorerer den fuldstændigt kravene om Guds retfærdighed, som den ses gennem hele Skriften. Den har også et højere syn på Satan, end den burde, og den ser ham som havende mere magt, end han i virkeligheden har. Der er ingen skriftmæssig støtte for ideen om, at syndere skylder Satan noget, men gennem hele Skriften ser vi, at Gud er den, der kræver betaling for synd.



Rekapitulationsteori: Denne teori siger, at Kristi forsoning har vendt menneskehedens kurs fra ulydighed til lydighed. Den mener, at Kristi liv rekapitulerede alle stadier af menneskets liv og derved vendte den ulydighed, som Adam indledte. Denne teori kan ikke underbygges skriftmæssigt.



Dramatisk teori: Denne opfattelse ser Kristi forsoning som at sikre sejren i en guddommelig konflikt mellem godt og ondt og vinde menneskets befrielse fra slaveriet til Satan. Meningen med Kristi død var at sikre Guds sejr over Satan og give en måde at forløse verden ud af dens trældom til det onde.



Mystisk teori: Den mystiske teori ser Kristi forsoning som en triumf over hans egen syndige natur gennem Helligåndens kraft. De, der har denne opfattelse, tror, ​​at viden om dette på mystisk vis vil påvirke mennesket og vække dets gudsbevidsthed. De tror også, at menneskets åndelige tilstand ikke er et resultat af synd, men blot en mangel på gudsbevidsthed. Det er klart, at dette er ubibelsk. For at tro dette skal man tro, at Kristus havde en syndig natur, mens Skriften er klar over, at Jesus var det perfekte gudsmenneske, syndfri i alle aspekter af hans natur (Hebræerne 4:15).

Moralsk indflydelsesteori: Dette er troen på, at Kristi forsoning er en demonstration af Guds kærlighed, som får menneskets hjerte til at blødgøre og omvende sig. De, der har denne opfattelse, tror, ​​at mennesket er åndeligt sygt og har brug for hjælp, og at mennesket bliver tilskyndet til at acceptere Guds tilgivelse ved at se Guds kærlighed til mennesket. De tror, ​​at formålet og meningen med Kristi død var at demonstrere Guds kærlighed til mennesket. Selvom det er sandt, at Kristi forsoning er det ultimative eksempel på Guds kærlighed, er denne opfattelse ubibelsk, fordi den benægter menneskets sande åndelige tilstand – død i overtrædelser og synder (Ef 2:1) – og benægter, at Gud faktisk kræver en betaling for synd. Dette syn på Kristi forsoning efterlader menneskeheden uden et sandt offer eller betaling for synd.

Eksempel på teori: Denne opfattelse ser Kristi forsoning som blot et eksempel på tro og lydighed for at inspirere mennesket til at være lydigt mod Gud. De, der har denne opfattelse, tror, ​​at mennesket er åndeligt levende, og at Kristi liv og forsoning blot var et eksempel på sand tro og lydighed og skulle tjene som inspiration for mennesker til at leve et lignende liv i tro og lydighed. Denne og teorien om moralsk indflydelse ligner hinanden, idet de begge benægter, at Guds retfærdighed faktisk kræver betaling for synd, og at Kristi død på korset var denne betaling. Den største forskel mellem teorien om moralsk indflydelse og eksempelteorien er, at teorien om moralsk indflydelse siger, at Kristi død lærer os, hvor meget Gud elsker os, og eksempelteorien siger, at Kristi død lærer, hvordan man skal leve. Selvfølgelig er det sandt, at Kristus er et eksempel for os at følge, selv i hans død, men eksempelteorien anerkender ikke menneskets sande åndelige tilstand, og at Guds retfærdighed kræver betaling for synd, som mennesket ikke er i stand til at betale.

Kommerciel teori: Den kommercielle teori betragter Kristi forsoning som en uendelig ære til Gud. Dette resulterede i, at Gud gav Kristus en belønning, som han ikke havde brug for, og Kristus gav den belønning videre til mennesket. De, der har denne opfattelse, tror, ​​at menneskets åndelige tilstand er den at vanære Gud, og så Kristi død, som bragte Gud uendelig ære, kan anvendes på syndere til frelse. Denne teori benægter, ligesom mange af de andre, den sande åndelige tilstand af ikke-genfødte syndere og deres behov for en helt ny natur, kun tilgængelig i Kristus (2 Kor 5:17).

Regeringsteori: Denne opfattelse ser Kristi forsoning som et bevis på Guds høje respekt for hans lov og hans holdning til synd. Det er gennem Kristi død, at Gud har en grund til at tilgive synder hos dem, der omvender sig og accepterer Kristi stedfortrædende død. De, der har denne opfattelse, tror, ​​at menneskets åndelige tilstand er som en, der har overtrådt Guds moralske lov, og at meningen med Kristi død skulle være en erstatning for syndens straf. Fordi Kristus betalte straffen for synd, er det muligt for Gud at lovligt tilgive dem, der accepterer Kristus som deres stedfortræder. Denne opfattelse kommer til kort, idet den ikke lærer, at Kristus rent faktisk betalte straffen for noget folks faktiske synder, men i stedet viste hans lidelser simpelthen menneskeheden, at Guds love blev brudt, og at der blev betalt en eller anden straf.

Strafsubstitutionsteori: Denne teori ser Kristi forsoning som værende et stedfortrædende, substituerende offer, der tilfredsstillede kravene fra Guds retfærdighed over for synd. Med sit offer betalte Kristus straffen for menneskets synd, idet han bragte tilgivelse, tilregnede retfærdighed og forsonede mennesket med Gud. De, der har denne opfattelse, tror, ​​at ethvert aspekt af mennesket - dets sind, vilje og følelser - er blevet fordærvet af synd, og at mennesket er totalt fordærvet og åndeligt dødt. Denne opfattelse hævder, at Kristi død betalte straffen for synd, og at mennesket gennem tro kan acceptere Kristi erstatning som betaling for synd. Dette syn på forsoningen stemmer mest nøjagtigt overens med Skriften i dets syn på synd, menneskets natur og resultaterne af Kristi død på korset.