Skal evangeliske og katolikker være sammen i stedet for adskilte?

Skal evangeliske og katolikker være sammen i stedet for adskilte?

Der er ikke ét svar på spørgsmålet om, hvorvidt evangeliske og katolikker skal være sammen i stedet for adskilte. Der er mange faktorer at overveje, herunder teologi, historie og personlige præferencer. Der er dog nogle fordele ved at begge grupper arbejder sammen i stedet for at forblive adskilte. For det første deler både evangeliske og katolikker en forpligtelse til at sprede evangeliets budskab. Ved at arbejde sammen kan de mere effektivt nå ud til mennesker med den gode nyhed om Jesus Kristus. Derudover har begge grupper en rig historie og tradition, som kan deles og værdsættes af alle. Endelig, ved at komme sammen, kan evangeliske og katolikker lære af hinanden og vokse i deres trosrejser.

Svar





Før vi kan overveje spørgsmål vedrørende evangeliske og katolikker, er vi nødt til at definere nogle udtryk. Evangelisk er et relativt nyt begreb, som hurtigt er ved at miste sin betydning. Det kommer fra det græske ord evangelion , hvilket betyder gode nyheder eller evangelium, og evangeliske omfatter alle dem inden for protestantismen, som bekender sig til Jesus som Herre og Frelser, understreger et personligt forhold til Kristus og tror, ​​at de har mandat til at sprede den gode nyhed til alle (Matt 28:19-20) . Den ideologi kommer til udtryk i mange former og gennem mange kirker som baptist, metodist, pinse og uafhængig. Men evangelicalisme er ikke et trossamfund i sig selv; den var beregnet til at repræsentere alle genfødte troende over hele kloden, dem som Bibelen kalder Kristi legeme (1 Kor 12:27) eller kirken (Kolossenserne 1:18, 24; Efeserne 1:23; ApG 15:30) ).



Katolikker betragter imidlertid deres særlige organisation som den eneste sande kirke og alle ikke-katolikker som ulydige. Derfor har konceptet om, at katolikker og evangeliske tilbeder sammen, problemer fra starten. Forskellene mellem katolicisme og evangelisering er reelle, som reformationen gjorde det klart. Evangeliske citerer katolicismens mange ikke-bibelske ideer og praksis som grund nok til at betragte katolikker med skepsis. Mens der er solide, genfødte kristne inden for den katolske kirke, og der er ufrelste mennesker i det evangeliske samfund, er teologierne og praksisserne så modsatrettede, at åndeligt eller kirkeligt samarbejde er svært, hvis ikke umuligt. For at fusionere kirker skulle katolikker ophøre med at være katolske, og evangeliske ville være nødt til at overse de mange ubibelske katolske praksisser. For både evangeliske og katolikker ville et sådant kompromis udgøre en krænkelse af samvittigheden.



Vi bør altid søge fred og harmoni, når det ikke vil krænke Guds sandhed (Rom 12:18). Der er mange sociale spørgsmål, som katolikker og evangeliske er enige om, såsom abort, homoseksualitet, moral og at hjælpe de fattige. Vi bør stræbe efter at arbejde sammen for det fælles bedste, når det er muligt. En evangelisk bør ikke nægte at servere i et suppekøkken, fordi kokken er katolik. Og en katolik burde være villig til at slutte sig til sin stemme med evangeliske for at modsætte sig abort efter anmodning. På disse måder kan katolikker og evangeliske arbejde sammen.





Alle troende bør undersøge de religiøse skikke og skikke, der er overleveret til dem, og nægte at nøjes med andet end Guds uforandrede sandhed. De, der blev opdraget katolikker, har måske aldrig fået mulighed for at undersøge den tro, de fik. Og de, der er opvokset i evangeliske kirker, bør aldrig antage, at de har ret med Gud, blot fordi de holder fast i de fem alene af reformationen. At gøre det er at følge det samme mønster af religiøsitet efterfulgt af uomvendte katolikker.



Uanset om det er katolsk eller evangelisk, skal vi alle komme til Gud på samme måde, ellers kan vi slet ikke komme. Vi kommer ikke til ham gennem en helgen, Maria eller dåb. Vi gør os ikke retfærdige med Gud ved at synge bønner udenad, følge ritualer eller deltage i kirke eller messe. Vi må hver især komme til ham, ydmygt bekende vores synd og overgive vores liv til Jesu herredømme (Johannes 14:6; 15: 14). Vi må tro, at Jesus Kristus er Guds søn, at han gav sit liv på et kors for at betale for vores synd, og at Gud oprejste ham fra de døde (Rom 10:9-10; 1 Kor 15:2-5; Johannes 3:16-18).

At finde en kirke til at hjælpe os med at vokse er ikke en del af at garantere vores frelse, men det er en del af lydighed og en måde at forblive funderet i sandheden (Hebræerne 10:25). Når vi lærer Guds ord, er vi bedre rustet til at skelne, om vores kirkes lære følger Skriften. Når en kirke, hvad enten den er katolsk eller evangelisk, føjer til eller tager væk fra Guds inspirerede ord, bør vi finde en anden kirke.



Top