Hvordan skal en kristen se på ADD og ADHD?

Svar



ADD (Attention Deficit Disorder) og ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er meget omdiskuterede lidelser. ADD har en tendens til at beskrive de personer, der kæmper med uopmærksomhed. Uopmærksomhed beskrives som at besidde nogle eller alle af følgende træk: laver skødesløse fejl i skolearbejde, arbejde eller andre aktiviteter; har svært ved at fastholde opmærksomheden i opgaver eller legeaktiviteter; synes ikke at lytte, når der tales direkte til; ikke følger instruktionerne og undlader at afslutte skolearbejde, gøremål eller pligter på arbejdspladsen; har svært ved at organisere opgaver og aktiviteter; undgår, ikke kan lide eller er tilbageholdende med at engagere sig i opgaver, der kræver vedvarende mental indsats; mister ting, der er nødvendige til opgaver eller aktiviteter; distraheres let af fremmede stimuli; er glemsom i daglige aktiviteter.



ADHD har på den anden side en tendens til at beskrive de personer, der ikke kun kæmper med uopmærksomhed, men også med hyperaktivitet og impulsivitet. Individet kan have nogle af de ovennævnte egenskaber sammen med nogle af følgende: fidgets med hænder eller fødder eller vrider sig mens du sidder; forlader sædet i situationer, hvor det forventes at blive siddende; løber rundt eller klatrer overdrevent, når sådan adfærd er upassende; har svært ved at lege eller deltage i fritidsaktiviteter stille og roligt; er på farten eller opfører sig som om drevet af en motor; taler overdrevent; udbryder svar, før spørgsmålene er blevet udfyldt; har svært ved at afvente sin tur; afbryder eller trænger sig på andre (f.eks. støder ind i samtaler eller spil).





Selvom mange mener, at lidelserne er overdiagnosticeret eller fejldiagnosticeret, er de reelle, medicinske tilstande, der varer ved gennem ens levetid. Mens ADD og ADHD ofte diagnosticeres i barndommen, modtager en person nogle gange ikke en sådan diagnose før voksenalderen. Forskning har vist både fysiske og kemiske hjerneforskelle hos dem med ADD og ADHD. Ofte er medicin en nyttig behandlingsmetode. Andre effektive behandlingsmuligheder omfatter neuro-feedback eller hjernetræning, regelmæssig motion og kostændringer. Det er også nyttigt at lære syge forskellige mestringsmekanismer og tilpasse læringsmiljøer, så de bedre passer til deres behov. Der er utallige nyttige ressourcer, som en læge, rådgiver, lærer, andre med ADD/ADHD eller andre eksperter kan anbefale. ADDitude er en sådan ressource til information og support.



Bibelsk set er det vigtigt at erkende, at ADD og ADHD har spirituelle implikationer. Bibelen taler om mange af de adfærdsmæssige symptomer forbundet med ADD og ADHD. At forstå, at ADD og ADHD er livslange medicinske tilstande, og at kende nogle af de måder, hvorpå tilstandene kan behandles, hjælper os med at ruste dem med ADD og ADHD bedre til at følge gudfrygtige standarder. Også at vide, at håbet om evangeliet og sandheden om, at Gud forvandler hver enkelt af os, giver os nåde for dem, der lider af ADD og ADHD. Ingen lever et gudfrygtigt liv let. At erkende vores begrænsninger – det være sig den generelle begrænsning af en syndig natur eller en medicinsk begrænsning, der påvirker vores hjerne eller et følelsesmæssigt sår, der påvirker vores evne til at relatere – hjælper os til at blive mere bevidste om vores svagheder og mere tilpasset de måder, hvorpå Gud kan vis sig stærk på det område (2 Korintherbrev 12:9-10). Med det i tankerne, lad os se på, hvad Bibelen siger om adfærd forbundet med ADD og ADHD.



Følgende er bibelske læresætninger om spørgsmålet om opmærksomhed:



1. Gud erkender, at nogle opgaver er svære, men alligevel er det godt for os at være trofaste med vores opgaver (Ordsprogene 6:6-8; Kolossenserne 3:23).
2. Gud erkender, at det er svært at forblive fokuseret, men alligevel er der belønninger for at forblive fokuseret (Ordsprogene 12:11).
3. Gud erkender, at det er svært at udvikle prioriteter, men alligevel er der belønninger for at træffe gode valg (Ordsprogene 24:27).
4. Gud erkender, at det er svært at lytte til instruktion, men alligevel er der belønninger for at lytte til dem, der underviser (Ordsprogene 7:24; Jakob 1:19).
5. Gud erkender, at det er svært at huske ting; det er derfor, han beder os om at udvikle påmindelser (Ordsprogene 6:20-21; Femte Mosebog 6:6-8; 2 Peter 1:12-15).

Følgende er bibelske læresætninger om spørgsmålet om selvkontrol:

1. Vi udviser typisk ikke selvkontrol; det er en frugt af Helligånden (Galaterne 5:23), såvel som det, vi tilføjer til vores tro (2 Peter 1:6).
2. Apostlen Paulus beskrev at bringe hans krop under kontrol som en kamp (1 Kor 9:27).
3. Bibelen opfordrer til at kontrollere brugen af ​​vores ord (Ordsprogene 10:19; Mattæus 12:36).
4. Vi rådes til, at kontrol over vores liv begynder med kontrol over vores sind (Ordsprogene 25:28; Filipperne 4:8).

Følgende er bibelske læresætninger om impulsivitet:

1. Gud siger, at der er konsekvenser ved at være forhastet (Ordsprogene 21:5).
2. Der er værdi i at lytte før man taler (Jakob 1:19).
3. Det er klogt at lytte til en sag, før du svarer (Ordsprogene 18:13).
4. Tålmodighed og langmodighed (holde lidenskab tilbage) er tegn på åndelig modenhed (Galaterne 5:22; Jakob 1:2-4).

Typisk fokuserer man på den negative adfærd uden at indse, at der er positive træk bag den adfærd. Dagdrømmeren eller den glemsomme person har tendens til at være ret fantasifuld. Den impulsive person har en tendens til at have en byrde for at få tingene gjort. Den hyperaktive person har en tendens til at have rigelig energi, der kan vendes til gavn for andre. Det er vigtigt, at sådanne personer tages i betragtning, for hvilken rolle de spiller i Kristi legeme (1 Kor 12:11-26).

Selvkontrol, opmærksomhed og mangel på impulsivitet betragtes som tegn på visdom og modenhed. Bibelen beskriver det kristne liv som værende en hinandens oplevelse. Troende mødtes dagligt i den tidlige kirke (ApG 2:46), og vi opmuntres til at motivere og opmuntre hinanden (Hebræerne 10:24-25). I stedet for at give folk en godkendelse af deres adfærd eller fordømme dem for deres adfærd, bør vi hjælpe dem med at ændre deres adfærd. Det er forældrenes og kirkens rolle at hjælpe med at omdirigere opmærksomheden og energien hos personer med ADD og ADHD. Discipling af personer med ADD eller ADHD kan involvere følgende handlinger:

1) At hjælpe den enkelte med at udvikle en tjeners hjerte. At lære at tjene andre hjælper individer med at trænge igennem ubehagelige opgaver og være mere tålmodige (Filipperne 2:3-4).

2) Hjælpe individer med at kontrollere deres egen tænkning. Bibelen taler om at forny sindet (Romerne 12:2; Efeserne 4:23). Gud instruerer os i at fokusere på otte gudfrygtige egenskaber i Filipperne 4:8. De, der kæmper med fantasy, kan opmuntres til at tænke på de ting, der er sande.

3) Hjælpe individer med at forny deres sind med hensyn til, hvad Gud lærer om deres adfærd.

4) At hjælpe en person med at etablere struktur. Men alt bør gøres på en passende og velordnet måde (1 Kor 14:40).

5) Modellering af korrekt adfærd. Paulus formede gudfrygtige handlinger for Timoteus (2 Tim 3:10-11). Mange mennesker lærer uden tvivl bedre ved at se end ved at høre.

6) Identifikation af positive egenskaber. Ved at omfavne den særlige plads, dem med ADD og ADHD har i Kristi legeme, kan vi udnytte de gaver, de har at tilbyde.

At udstyre personer med ADD og ADHD til at leve et gudfrygtigt liv involverer mange faktorer. De, der lider af ADD eller ADHD, bør bestemt søge råd hos en læge med erfaring i at håndtere ADD/ADHD. Og forældre, præster og alle, der arbejder med børn og voksne med ADD eller ADHD, bør også bruge Guds ord, som er gavnligt til at undervise, irettesætte, rette og instruere (2 Timoteus 3:16).