Kommer sjæle fra aborterede babyer til himlen?

Svar



Abort, som vi kender det i dag, blev ikke praktiseret i bibelsk tid, og Bibelen nævner aldrig specifikt spørgsmålet om abort. Det fremgår tydeligt af skrifterne, at et ufødt barn er kendt af Herren, selv fra undfangelsens tid (Salme 139:13-16). Selvom Bibelen ikke nævner abort eller aborterede babyer, har vi to nøgler til at hjælpe os med at låse op for svaret på spørgsmålet om, hvorvidt aborterede babyers sjæle kommer i himlen.



Den første nøgle er fra den eneste passage i Bibelen, hvor der siges noget specifikt om spædbørns død. I Anden Samuelsbog 12 lærer vi om Davids affære med Batseba, en anden mands hustru. David blev informeret af profeten Nathan om, at barnet, der blev født af denne forening, ville dø. David begyndte derefter at faste og bede og bad Herren om ikke at udføre sin dom. Da barnet døde, rejste David sig fra at bede og faste og spiste noget.





Da David blev spurgt om denne adfærd, udtalte han ordene i Anden Samuelsbog 12:23: Nu er han død; hvorfor skulle jeg faste? Kan jeg bringe ham tilbage igen? Jeg vil gå til ham, men han skal ikke vende tilbage til mig. Davids ord afspejler en klar forståelse af, at barnet ikke kunne komme tilbage til jorden, men David ville være sammen med sit barn en dag i himlen. Dette indikerer ikke kun Davids forsikring om sin egen fremtid i himlen (Salme 23:6), men også forsikringen om at hans barn ville dele denne fremtid. Ud fra denne beretning kan vi konkludere, at spædbørn, der dør, er bestemt til himlen.



Den anden nøgle til at håndtere dette spørgsmål er en forståelse af Guds karakter og egenskaber. En retfærdighedens Gud skal straffe synden, for Bibelen lærer os, at syndens løn er døden (Rom 6:23). Det har hverken et ufødt barn eller en aborteret baby haft mulighed for med vilje synd; dog bærer ethvert barn, der undfanges, den syndige natur, som er arvet fra Adam (Salme 51:5) og er derfor underlagt dom. Samtidig åbenbarer Gud sig selv som en godhed og barmhjertigheds Gud (Salme 136:26). Han er nådig i alle sine gerninger (Salme 145:17). Det kunne sagtens være, at Gud i sin nåde anvender Kristi offer til de ufødte ofre for abort. Vi ved, at Kristi blod er tilstrækkeligt til sådan noget. Når alt kommer til alt, døde Jesus for hele verdens synder (1 Joh 2:2).



Bibelen siger ikke specifikt, om et ufødt barn, der dør, kommer i himlen. Uden en klar passage kan vi kun spekulere. Men vi kender til Guds kærlighed, godhed og medfølelse. Vi kender til Davids tillid til, at han ville være sammen med sit barn igen. Og vi ved, at Jesus inviterede børnene til at komme til ham (Luk 18:16). Baseret på disse garantier mener vi, at det er passende at konkludere, at børns sjæle øjeblikkeligt er i Guds nærhed, når deres liv afkortes af abort.



Del 2: Hvis aborterede babyer kommer i himlen, hvorfor er abort så forkert?